Forside | Anmeldelser | Artikler | Hjælpesider | FAQ | Forum | Stævner | Links | Om | Kontakt
 
Tilbage
DHI Cup 2005 rapport
[22. Januar 2005]
Med Jan Larsen til DHI 2005 - en køres perspektiv på hele turneringen.
Så kom dagen. DHI-Cup skulle afvikles. Noget jeg havde ventet på i længere tid. Alle stjernerne var der: Reinard, Hara, Spashett, Moore osv osv.

Fredag:
Det startede fredag eftermiddag hvor der skulle være check-in (registrering) af alle kørerne hvorefter man fik udleveret en konvolut med nogle oplysninger. Denne skulle afleveres i første omgang, så skulle den ikke, så skulle den alligevel. Lidt noget rod, men det er at forvente til så stort en løb.

I dag skulle jeg igennem to træningskørsler. De foregik i kontrollerede heats da deltagerantallet lå på næsten 200.
Der var 2 haller til løbet; en hal hvor banen og forhandlere var, og en skruehal. Denne blev åbnet kl. 17.00. De næste 5 minutter blev et større kaos. ALLE ville have den bedste plads, folk rendte rundt som små myrer mens de kæmpede sig hen til det bord de mente var bedst. Da jeg kom igennem menneskehavet og ind gennem dørene til skruehallen, havde nogle kammerater allerede sikret nogle pladser for mig og 2 andre. Dejligt :). De næste 2 timer gik med at skrue bilen sammen så den var klar til at køre det første træningsheat. Det gik der så kludder i…
Arrangørerne havde problemer med at få tællersystemet op at stå (i alle de turneringer jeg har været med i indtil videre, har tællersystemet aldrig virket korrekt til at starte med, og starten har altid måtte udskydes med 1 time), men efter en times tid, så virkede alt. Det viste sig at de brugte en beta version af et helt nyt program. Modigt…

Den første træningsrunde blev lidt af et rod for mig. Jeg var i forvejen blevet advaret at der var utrolig meget ”styring” (greb i forenden) i banen. Det vidste sig også at være rigtigt. Første sving, rulletur. Nå… lidt styreudslag blev taget ud via senderen. Det hjalp. Nu kunne bilen køre stabilt.

Andet gennemløb blev nogenlunde det samme. Jeg ændrede dog en del ved bilen imellem heat’ne. Der blev sat en hårdere krængningsstabilisator på foran (den blå for Tamiya-kendere), andre dæk (løbsdækkene – der var kontroldæk til løbet, hvilket betød alle kørte på de samme dæk) og yderligere lidt styring blev taget ud via senderen. Var nu nede på 60% af hvad jeg plejede. Så meget forende greb var der!
Bilen kørte nu meget godt efterhånden, og jeg lod den være som den var til næste dag. Klokken var 24.00 da mit heat blev flaget af.
 
Det første billede: Jeg ved ikke om det her er en ny opfindelse, men det ligner godt nok noget hjemmefusk. Det var en eller anden gal nordmand der havde lavet denne lejerenser. Og ja, den virkede skam!
Det andet billede: Jeg ved ikke hvordan fotografen gør det, men af en eller anden grund fanger han altid mig i de mest irriterende situationer. Grunden til at jeg ligner en kommunalarbejder er fordi jeg er pæsætter til en af A-finalerne.

Lørdag:
Klokken er 6.30 og jeg er allerede ved at pakke mit grej ud. Det skal lige siges at jeg gik i seng kl. 1.00 dagen før, så jeg var temmelig kvæstet…:). Efter at have indhaleret et par rundstykker, var det videre med at skrue. Bilen blev gjort klar og så var der ellers dømt ventetid. 2 timer. Det viste sig at der var ca. 2 timer og 20 minutter mellem ens heats. Dræææææbende lang tid!
Jeg skulle igennem 6 heats i dag, hvor sidste heat skulle køres ca. kl. 21.00.
Jeg har udtaget de heats hvor der skete noget, så slipper I for at læse de andre ;).

1. heat:
Stagger start (I ved – man starter en af gangen) hvor jeg starter som nummer 2.
Får en skidt start hvor jeg rammer en corner marker og trimler lidt. Ender sidst i feltet. Efter lidt rumlen rundt ender det da med 19 omgange. Nok til B-finalen på dette tidspunkt. De hurtige kører 20 omgange.
Det skal siges at jeg er kommet i pulje med de allerhurtigeste, så der skal den unden lynende køres stærkt hvis man skal følge med.

3. heat:

Bilen kører helt hæderligt nu, og 20 omgange sniger sig ind. Trimler en enkel gang, så jeg ved at der kan klemmes en endnu bedre tid ind. Ender på en 5. plads i heatet efter at være startet på 10. og sidste pladsen.

4., 5., og 6. heat foregår alle nogenlunde på samme måde hvor jeg får sat 20 omgange ind i hvert heat. Af de 6 heats jeg skulle igennem, tæller 4. Det vil sige at jeg har i gennemsnit kørt 20 omgange i alle 4 tællende heats. Ikke dårligt syntes jeg på det tidspunkt. Nu er kl. ca. blevet 23.00 og jeg kryber under dynen.
 
Billederne viser det kæmpe tilskuerantal til finalerne. Gjorde man noget ulovligt, gik det ikke ubemærket hen! Det andet billede viser vinderne i Stock klassen. Stort tillykke til dem!

Søndag:
Nu begynder det sjove. Finaleheats. Lidt i zombietilstand tjekker jeg stillingen og hvor jeg skal starte. B-finalen på en 6. plads. Var lidt overrasket da jeg kørte det samme antal omgange som de hurtigeste. Men feltet er så tæt at det er sekunder der adskiller A og B finalisterne. Havde jeg bare kørt 5 sekunder hurtigere samlet om lørdagen, havde jeg været i A. Surt, men sådan er det når alle de gode er med. Selv de bedste tyskere, svenskere og nordmænd var med.
Til min gru opdager jeg at jeg har 4 knækkede fælge. Da det er kontroldæk, og at jeg kun har købt et sæt, kan jeg ikke skifte dem ud. Det gjorde at bilen kørte underligt og jeg kunne ikke rigtig stole på den hele dagen.

1. Finale:
Tænder bilen og sætter den på banen. Giver lidt gas for at se om alt virker. Men bilen bakker i stedet for at køre fremad. ”Hvad i h…..?!?” tænker jeg. Fumler lidt med senderen for at bytte om på gas og brems, men det går der fuldstændig kage i.
Det hele ender med at jeg ikke kommer ud og køre heatet.
Med røg ud af ørene og en lyst til at kaste min bil ind i håndboldmålet der stod ved siden af mig, går jeg tilbage til mit bord mens jeg tænker over hvad i himmerland der er gået galt. Flår karossen af i arrigskab og opdager at motorledningerne er loddet forkert på! DOOOHHH!!! Hvor dum kan man være?!? Der skulle ikke grines…lol :).

2. Finale:
Efter at have trippeltjekket alt, så skulle jeg mene at alt virker. Tester det lige hurtigt ved mit bord. Det skal man ikke gøre for mange gange, for bliver det opdaget, vanker der ballade!
Bilen bliver linet op på gridden sammen med de andre.
Der bliver talt ned fra 10, og der bliver helt stille…BEEEP, og af sted det går. Kommer op på en 3. plads efter første sving. Andet sving; de 2 førende ramler sammen og blokerer totalt banen. Jeg giver fuld gas i håb om at de flytter sig inden jeg kommer, men nej. Rammer dem, ALLE de andre bag mig rammer mig, og vupti, nede på 9. pladsen igen. Fra 6. til 3. til 9. pladsen på 10 sekunder…
Når aldrig op til de andre igen og slutter på 9. pladsen i heatet. Lidt skuffende.

3. og sidste finale:
Får en ok start og kommer op på 5. pladsen. Bliver så mejet af i andet sving af en anden bil, hvorefter jeg ender på 9. pladsen igen. Kører resten af heatet lidt smågnaven, og laver en masse, ukoncentrerede fejl hvilket kan ses på scoretavlen. 9 plads igen. 18 plads samlet i turneringen.

Efter heatet pakker jeg sammen og ser den sidste af modified finalerne. Utrolig kørsel, men det var jo også verdens bedste der kørte. Alle A-finaler i modified er optaget på video (der kan I bl.a. se banen), men de links jeg fandt er desværre nede i øjeblikket.

Alt i alt en nogenlunde turnering for mig. Jeg havde nok forventet et lidt bedre resultat, men konkurrencen var hård. Meget hård. Hermed et tillykke til Martin Lissau der vandt stock klassen (klassen jeg kørte i) i sikker stil.

Der kommer jo også en DHI 2006, så indtil da; SES! J

Jan Larsen, 22/01/05.

Billedkilde: Odense RC.

Tilbage

  
  


 Opret bruger 

Ny 1:5 Motorsportsserie i Danmark.
[11. November 2008]WOWW hvor de ligner forbillederne fra DTC.

Peder Strøm vandt 2. adf. af FG Cup 2007 i Næstved.
[5. Juni 2007]Peder Strøm atter øverst på sejrsskamlen. Efter endnu et veloverstået 1/5 cup-race vandt Peder endnu en afdeling i fin stil .

FG Cup 2007, 1. Afd, FG Racing Center
[15. Maj 2007]Peder Strøm tog den samlede sejr i årets 1. Afd. af FG Cup 2007

Kyosho VRC Car Racing Simulator.
[24. Oktober 2006]Her er der noget for jer der ikke har et indendørs sted at træne, eller måske ikke har en racer endnu, men gerne vil se hvad det handler om.

Michael Johnsen vinder 1. afd. af DASU CUP i 1/10 Touring Car
[2. Oktober 2006]Den helt nye DASU CUP for 1:10 touringcars fik en forrygende start i Tølløse.

Tamiya og Marc Rheinard vinder DHI CUP 2006
[16. Januar 2006]

Vinterprojekt 2006. Kyosho HONDA NSR 500 MC 1:8 EP
[12. December 2005]En rigtig nostalgi-racer med en del år på bagen, men den er stadig flot at have stående på hylden og utroligt sjov at køre med. Der er dog sket en del udvikling med den, siden jeg fes rundt med en af de første prototyper.

M-Troniks
[20. September 2005]Ældre  ESC stadig Inn.

Steen Graversen og Tamiya atter Danmarksmester
[28. Februar 2005]Med kun en afdeling tilbage, er Steen Graversen sikret DM.

DHI Cup 2005 rapport
[22. Januar 2005]Med Jan Larsen til DHI 2005 - en køres perspektiv på hele turneringen.